Smukke personlige glas


Idéen:
 En dejlig personlig gave, som jeg selv har benyttet mig af, er at give sine kære de smukkeste glas med deres navne eller personlige hilsner indgraveret. Hvorfor ikke forære din far et sæt Whiskyglas med hans navn indgraveret sammen med en karaffel med “julen 2012”? Eller forær et smukt par indgraverede champagneglas og en god flaske champagne til et par du holder meget af, og lad dem skåle det nye år ind mens de sender dig en kærlig tanke. Det er en anderledes gave men en der vækker lykke hos modtageren. Her bestemmer du lidt selv igen hvad det skal koste og det kan gøres på et nogenlunde fornuftigt budget.

Det praktiske: Det rent praktiske i denne gavemulighed består egentlig mest af at udvælge det eller de glas du ønsker at forære i gave og evt. tilbehør så som karafler etc. Jeg har selv været utrolig tilfreds med produkterne hos Rayven Lasergravering, men der er sikkert mange andre derude. Her synes jeg bare at prisen er til at overskue. Når glasene er udvalgt er det bare at finde en god vin, champagne eller Whisky der kan gives sammen med glasene. Her er det nemt at komme med bunker af links til mulige forhandlere men smag og behag er vidt forskellige og faktisk kommer man utroligt langt ved at besøge det nærmeste større supermarked. Pak glasene forsvarligt ind evt. i bobleplast, og sæt dem under træet, sammen med flasken, i en smuk gavepose der med garanti vil vække glæde.

<—Tilbage til “Gavekurv”    –    Til “Oversigten”    –    Videre til “Fotobog”–>