Opbevaring forSå blev der lagt sidste hånd på endnu et projekt i dag. Et projekt der adskiller sig en del fra tidligere projekter da dette projekt ikke bærer ret meget præg af landstil. Denne gang var det familiens yngste der for alvor nød godt af det, da det drejede sig om et møbel til hans værelse. Et værelse han selv bestemmer stilen i! Det er hans “hule”, et rum hvor mors eller fars smag ikke har nogen som helst betydning, sådan er vi helt enige om at det skal være. Min dejlige soon-to-be-teenager elsker army-style indretning og havde længe ønsket sig tøj-opbevaring i stilen. Rigtig drenget og råt og naturligvis i hærens farver. Indrømmet, der var der heller ikke ret meget sjovt eller fedt ved det møbel han havde til formålet. En ældre, kedelig fyrretræskommode som sikkert havde været smart engang. Selv ikke de nye greb fra IKEA kunne gøre meget ved det. Næsten tværtimod! Vi havde længe snakket frem og tilbage om mulige løsninger der samtidig var lidt unikke også og som han selv kunne være med til at sætte sit præg på. For snart længe siden havde jeg været så heldig at jeg havde byttet mig til en masse gamle kasser der havde været brugt til  NATO-øvelsesgranater, røgbomber og den slags. Store kasser som var skønne i deres udtryk, men som nu bare stod ovre i et hjørne af værelset og fungerede som opbevaring for Lego-beholdningen. Det ville jo være lidt lækkert hvis de kunne komme bedre til deres ret og samtidig indgå mere praktisk i værelsets indretning og funktion. Derfor var det også på grænsen til at være små-genialt da kæresten kom på den idé at bruge en værkstedsreol. En simpel reol i stål, med solide træplader som hylder. Den skulle naturligvis males i hærens farver så den matchede de store kasser der skulle stå på hylderne og fungere som skuffer til tøj.

RAL 6003

Men hvad var “hærens farver”? Det kunne vi ikke få svar på nogen steder så vi måtte gå alternativt til værks. Hos farvehandleren blev vi udstyret med det der vel bedst kan beskrives som en praktisk “mappe” af farvekoder og eksempler, i lommeformat og så var det hjem og prøve at matche farverne på kortet med kasserne. RALDer var ikke den store tvivl om farven da vi kom igennem dem. “Olivengrøn” eller RAL 6003 var den helt rigtige farve. (Det er så hermed givet videre til andre der måtte kæmpe med at finde svar på det, jeg håber så bare at det ikke er nogen større statshemmelighed!) Værkstedsreolen blev køb hjem, det samme gjorde 3 L. “olivengrøn” og diverse remedier. Så gik arbejdet i gang. At male alle delene med pensel og rulle kan desværre ikke anbefales. Det tog lang tid og var omstændigt. Men jeg nåede i mål, nu er det prøvet og næste gang vil jeg forsøge mig med at sprøjtemale det i stedet. Udfordringen ved at male på metal er at undgå “løbere”. Så det handlede om at påføre mange tynde lag fremfor få tykke, hvilket igen krævede tålmodighed. Men stille og roligt tog det mere og mere form og i dag kunne vi så endelig hjælpes ad med at tømme den kedelige kommode og samle den nye reol. Junior var begejstret og jeg må indrømme at jeg også var ret vild med denne kombination af nyt, gammelt og hjemmelavet. En ganske unik løsning.Efter Men bedøm selv.

Fyrretræskommoden kommer til at indgå i mit næste projekt, hvor det slidte ucharmerende møbel bliver transformeret til et army-style møbel med kant, helt perfekt til den store samling af Lego der er ved at være oparbejdet på -soon-to-be-teenage-værelset. Malingen er bestilt, fonte er downloadet, stencils er i støbeskeen og jeg går allerede i morgen i gang med at vaske ned og slibe. At være kreativ og skabe nyt er for mig ganske terapeutisk i en hverdag der desværre byder på alt for mange helbredsmæssige udfordringer. Jeg har et hoved der er propfyldt med idéer og jeg er sikker på at det nok skal blive godt. Så husk at holde øje med kommende projekter, i mellemtiden kan du jo nyde de mange færdige du finder her på bloggen.