Fotobog

Idéen: Det har igennem de sidste mange år været et gavehit at give kalendere i julegave til familie og venner. Jeg er slet ikke uenig men mener blot man skal tage skridtet fuldt ud og begynde at forære dem skønne fotobøger istedet. Det er en gave der ikke blot holder det næste år men i årene fremover. Og er der bedre måder at glæde familien på? Især hvis der er tale om fotobøger fra børnebørn (og deres forældre) til bedsteforældrene, er det en skøn gave.  En fotobog giver dig mulighed for at dele dine oplevelser i ord og billeder med din familie og dine venner, og giver dem samtidig mulighed for at følge med i tiden der er gået. Fotobøger er også fantastiske som gaver til både dåb, konfirmation og bryllup eller bare som en mulighed for at kunne trykke på <PAUSE> og fastholde de øjeblikke, der har bragt glæde og lykke.

Det praktiske: Der er et hav af muligheder derude, for at få lavet fotobøger. Disse kan også laves i mange forskellige kvaliteter og der er således et design der passer til de flestes pengepung. Fotobogtest.dk er en side der sammenligner nogle af de største fotobogsproducenter men tag selv et kig på det.  Lad være med at blive overvældet af mulighederne men gør dig det klart hvad dit budget er og hvilken kvalitet du ønsker. Find dernæst en side der kan give en god balance mellem de to ting. Sæt dig/jer sammen en aften og kig jeres digitale billeder igennem og vælg dem ud du/I mener vil gøre sig godt i bogen. Sørg for at de er af en nogenlunde god kvalitet. Når du bestiller fotobog er det en god ting at gøre det i god tid. De fleste er op til en uge eller to undervejs og især når vi nærmer os jul kan der være pres på.

Tilbage til “Smukke personlige glas”    –    Til “Oversigten”    –    Videre til “Diamonds are …”