Giv en stjerne

Idéen: Noget der er næsten lige så hjertevarmt til jul som Julemanden, er Jesper Fårekylling og hans skønne “Når du ser et stjerneskud”. Og hvorfor ikke lade sig inspirere af den smukke sang og simpelthen gøre noget så smukt som at give en stjerne til jul til den du holder af. Naturligvis kan man ikke eje en stjerne men man kan gøre det næstbedste. Man kan navngive den! Og hvem ville ikke nogen gange ønske de kunne række op og plukke en stjerne ned til den de elsker? Om det er til en mor, et barn eller en kæreste er det en julegave der bærer præg af at være valgt med hjertet. 

Det praktiske:  Jeg bestilte selv sidste år fra Amazon og var tilfreds med både pris og produkt. Her er hele idéen at modtageren af gaven selv, via posten eller Internettet, skal gå ind og navngive stjernen. Efter et par uger modtager man så et smukt navnebevis hvor både modtagers navn, stjernens navn og koordinater er påført. Gaven kommer i en fin metalæske hvor indholdet dog er på engelsk. Så er der tale om børn skal man nok lige have en voksen til at forklare.  Der er dog også den mulighed at navngive via Online Star Register. Prisen er lidt højere og modtageren har ikke mulighed for at navngive stjernen, det skal man som giver gøre ved bestilling. Der er dog mulighed for at sende direkte til modtager med en personlig hilsen og det afsendes samme dag. Jeg har dog ikke selv erfaringer med det. 

Til oversigten”    –    Videre til “Koncerter/shows”—>