Man tager en gammel dør … ja det kunne lyde som starten på en bageopskrift, men bortset fra bageriet så er det ikke helt ved siden af. Min skønne reol har stået færdig et stykke tid, men det er først nu jeg har kunnet samle mig om at beskrive processen. Kender I ikke det? I perioder kan man sætte sig ned og skrive løs om alt og intet, og i andre perioder skal man have hænderne i gang. Skabe noget! Lade kreativiteten få frit løb! Nu har skrive-roen endelig indfundet sig i ”hovedet med de mange tanker” og lad mig bare starte ved begyndelsen…

…Man ta’r en gammel dør!

Eller rettelse: man får en gammel dør! For snart længe siden fik vi nye ”næsten”-naboer. Et ungt østeuropæisk par købte en ramponeret udlejningsejendom og gik igang med at rydde huset for stort set alt, på nær de bærende vægge. Det betød også at de gamle massive døre blev rykket ud og lå i en sørgelig bunke udenfor huset. Vo intet vover intet vinder, så jeg tog chancen og spurgte om jeg ikke måtte snuppe nogle døre til mine upcyclings projekter. YEAY! De syntes idéen var god og kæresten og jeg fik med møje og besvær slæbt de bedste af dørene hjem i kælderen.

collage1

Billede 1, 2 + 3: Døren før jeg gik igang med at fjerne maling. Skrabte malingen af nogle enkelte steder for at få et overblik over hvor mange lag og forskellige farver jeg skulle forvente at støde på. (tryk på billede for at forstørre)

Der skrabes.

Der lå de nogen tid før jeg havde fundet modet til at gøre et forsøg på at fjerne de mange lag af tarvelig plastic-maling der var klasket på den ene af dørene. Da man generelt fraråder at bruge kemi på gammelt træ valgte vi at gøre et forsøg på at fjerne så meget gammelt maling som muligt ved at skrabe det af. Vi fik 2 lag af på den måde men havde så også stumper af maling overalt! I håret, i skoene og selv i bh’en.

collage3

Billede 1: Første lag må give op overfor skraberens klinge.
Billede 2+3: Første og 2. lag maling er ved at have sluppet helt efter timer med skraberen.
(Tryk på billedet for at forstørre)

Brun-sæbe helvedet!

Da skraberen måtte give op overfor lagene af maling var der kun én vej frem: Masser af brun sæbe og masser af husholdningsfilm! …Nå ja, og masser af knofedt og sved! Fremgangsmåden var egentlig meget ligetil: Smør døren ind i brun sæbe og vikl den derefter ind i film så sæben kan arbejde indenunder. Lad stå en dags tid. Pak ud, skrab af og gentag processen det antal gange der nu er behov. Og behovet var stort! Udover den originale maling skulle der fjernes 2-3 lag og det var et værre grisseri. Så et godt råd til dig derude der påtænker at begynde på sådan et projekt: Husk at dække af og sætte tid af til et bad!  

collage2

Billede 1: 3. gang døren blev viklet ind i film. De første to gange fik jeg desværre ikke taget billede af.
Billede 2+3: 5. og sidste gang processen blev foretaget. Min “lille hjælper” (min søn) har sneget sig ind på det ene billede.
(Tryk på billedet for at forstørre)

Finpudsning

Jeg lod dele af det oprindelige lag maling sidde, da den brune sæbe ikke kunne få ordentlig ved og træet blev faretruende blødt for hver gang sæben skulle gøre sin virkning. Det sidstnævnte skal man være meget obs. på da man nemt kan komme til at skære i selve træet når den opblødte maling skrabes af. Jeg lod træet “komme sig” en smule og valgte at bruge en lun dag på at få døren savet over og give den en ordentlig tur med sandpapir, ude i haven. Både for at gøre træet blødt og kanterne afrundede, men også for at sørge for at malingen havde de bedst mulige betingelser for at hæfte.

collage4

Billede 1: Døren før slibning med sandpapir
Billede 2:Døren efter slibning med sandpapir og afvaskning af støv.
(Tryk på billedet for at forstørre)

Så skal der males!

Som nogle af jer derude måske har læst i mit tidligere indlæg var jeg hoppet med på “Annie Sloan Chalk Paint” bølgen, og havde købt et lille lager hjem til reol-projektet. Der var mange virkeligt lækre farver at vælge imellem men mit valg faldt på den måske lidt “sikre” “Old White”. 

Annie-Sloan-Chalk-Paint-Col(Tryk på billedet for at se en forstørret udgave af en del af de lækre farver. “Old White” er den midterste i øverste række …)

Jeg købte også farven “Versailles” hjem, som blev brugt til sidste dråbe. Men det er et helt andet upcycling-projekt som kommer her i bloggen i løbet af den kommende uges tid. Det blev til 1 L. “Old White”, en bøtte lys voks, en bøtte mørk voks og pensler til formålet. 

“Annie Sloan” oplevelsen

Nu sidder du sikkert derude og tænker på om alt det her “Annie Sloan” i virkeligheden ikke er noget opreklameret mode-gejl. Jeg må indrømme jeg havde det på samme måde til at starte med, men nysgerrigheden vandt over min skepsis. Min ærlige mening? Jeg vil ikke påstå jeg ligefrem havde en åbenbaring af guddommelige dimensioner men jeg kommer ikke udenom at malingen var utrolig lækker at arbejde med! Den var drøj at påføre og når den tørrede op (den tørrede faktisk ret hurtig!) fik den det her kalkede, fløjlsbløde udtryk. 

collage5

Billede 1: Så er den første halvdel af døren klar til at blive malet.
Billede 2: Døren efter 1. lag “Old White”
Billede 3: Døren efter 2. lag “Old White”
(Tryk på billedet for at forstørre det)

Patinering og voks

Da jeg godt ville have et “gammelt” udtryk i mit møbel, valgte jeg at patinere det. Det vil i bund og grund sige at man giver kanter og udvalgte steder en tur med sandpapir så træet indenunder kommer frem. Jeg brugte en pensel til at påføre den klare voks på døren, godt ind i fyldningerne og masser af det. Det er måske en begynderfejl, men jeg valgte at give det et godt lag som jeg derefter fordelte godt med en gammel bomulds-klud. Man er ikke i tvivl om hvor langt man kommer med voksen! Der hvor malingen “lukkes af” med voksen, bliver den dybere i farven og får en lækker blød, glat overflade. I fyldningerne og på de “slidte” områder gav jeg den mørk voks. Det giver møblet et brugt, let “beskidt” udtryk, som vidner om et møbel med mange år på bagen. Jeg synes faktisk det lykkedes ret godt.

collage6

Billede 1+2: Døren patineres/slibes med sandpapir så træet kommer frem.
Billede 3: Døren efter et lag lys voks og behandling med den mørke voks på udvalgte steder.
(Tryk på billedet for at forstørre det)

 Døren samles og hylder laves

Efter de 2 halve døre var færdige blev de sat sammen med trælim og skruer. Planen havde fra starten af været at der skulle monteres to hylder på den, hvor det passede ind mellem fyldningerne. Trælister blev sømmet og limet fast på døren og så måtte kæresten på arbejde for alvor.

collage7

 

Billede 1: De to halvdele er færdige og nu klar til at blive samlet.
Billede 2: Reolen er nu samlet og de smalle lister der skal holde hylderne, sættes på.
Billede 3: De smalle lister sættes på hvor der er et naturligt mellemrum mellem fyldningerne.
(Tryk på billedet for at forstørre det)

Almue-hylder

Jeg elsker hylder med almue-kanter og da kæresten havde fået en længe ønsket overfræser sidste jul, var det en kærkommen lejlighed til at få den afprøvet. Heldigvis er jeg velsignet med min egen dygtige handy-man og hylderne blev da også lige så skønne som jeg havde håbet på. Vi valgte at lave dem ud af gamle hylder vi havde liggende.

collage8Billede 1: Listerne er malet og vokset.
Billede 2: Kæresten har savet de smukke hylder ud af genbrugstræ og de tilpasses og godkendes
Billede 3: Hylderne males, patineres og vokses så de ligner døren.
(Tryk på billedet for at forstørre)

collage9

 Billede 1: Den færdige øverste hylde limes fast
Billede 2: Den færdige nederste hylde limes fast
(Tryk på billedet for at forstørre)

Det endelige resultat

Så nåede vi langt om længe til det færdige resultat. Det var min første større forvandling af “skrot til guld”. En gammel ramponeret dør, der skulle være endt i en container på genbrugspladsen fik istedet nyt liv som hjørne-reol i min stue, pyntet med træ-stager og rå trisser. Jeg håber I nyder resultatet lige så meget som jeg gør, selvom jeg tror det er en umulighed. Og nu til “The big reveal”:

collage10

Billede 1: Den færdige reol
Billede 2: Lidt “trisse” pynt.
Billede 3: Har ladet nøglehul og hullet efter håndtaget stå råt
Billede 4: Har bibeholdt de gamle hængsler
(Tryk på billedet for at forstørre)

Husk at I kan følge mig og mine kreative udfoldelser på Facebook og på Twitter.

I nærmeste fremtid kan I læse beskrivelsen og se billederne af den fantastiske forvandling af et tv-møbel fra “Billigt gratis kinamøbel” til “kunne-være-gammelt-og-fransk-hvis-man-ikke-vidste-bedre møbel”