Valg og indkøb af materialer

PerlestafFra starten af var vi meget enige om at vi ønskede perlestaf på væggen. De høje paneler er så smukke og lugter langt væk af landstil. En hurtig undersøgelse af priser viste imidlertid at skulle man have fat i den tynde slags der kunne sættes op på væggen og ikke i væggen, ja så var der kun få producenter og priserne var også derefter. Til vores held faldt vi over de helt rigtige perle-staf paneler hos Davidsen Tømmerhandel allerede for 4 år siden og selvom vi vidste at der ville gå et godt stykke tid før vi gik i gang, så måtte vi slå til. Vi købte nok hjem til at dække både gang og opgang til 1. salen og indtil det blev taget i brug lå det tørt og godt i kælderen.

Det samme kan siges om gulvet. Vi vidste nogenlunde hvad vi ville have og købte det hjem da det helt rigtige dukkede op og prisen tilmed var ganske fornuftig. De fleste materialer havde vi dog købt op til eller under renoveringen af gangen. Længe var vi f.eks. i tvivl om vi blot ønskede en malet væg eller tapet og det var først i sidste etape at vi valgte og købte tapetet der efterfølgende blev sat op.

Vi havde besluttet os for at beholde så meget som muligt af det oprindelige der trods alt var i gangen og det betød samtidig at der også måtte købes finspartel/snedkerspartel, sandpapir og maling hjem. Andre tunge poster var f.eks. spartelmasse til fuldspartling af væggene, fugemasse til finish, pensler og ruller og malertape. Jeg kan kun anbefale at man bruger tiden på at finde de helt rette materialer som man kan være tilfreds med i årene der kommer.