Fra starten af havde vi taget en beslutning om at genbruge så meget som muligt at det træværk der fandtes i gangen. Fodpaneler, gerigter etc. Det betød også at der skulle afsættes god tid til at tage det under kærlig behandling. Særligt fodpanelerne var slidte at se på og havde taget imod sine antal stød og slag igennem tiden. Der blev slebet en del, spartlet en del huller og revner, slebet, malet og slebet igen. Men resultatet var også derefter. De blev atter smukke at se på og kan holde i mange år fremover. Jeg måtte også sande at et godt resultat ikke kan forceres og slibning og maling tager altså bare den tid det tager, medmindre man vil gøre det om. Gerigterne fik også en overhaling med sandpapir, spartelmasse og maling.
Dørene
De smukke gamle skæve fyldningsdøre … For to af dørene mod gangen gjaldt det at de blot skulle have en omgang træmaling. Vi havde før været over dem og det lettede arbejdet for os i denne ombæring. For den 3. og sidste dør var det dog en helt anden snak. Ud mod entréen havde vi en dør med vindue foroven. Døren havde fungeret som yderdør igennem husets tid som udlejningsejendom, hvor det havde været opdelt i to lejemål på henholdsvis 1. sal og i stue-etagen. Vores tanke havde hele tiden været at sløjfe døren ud til entréen da vi altid havde den til at stå åben alligevel og tanken var at den ville passe godt i rollen som ny badeværelsesdør. Men før den kunne indtage sin position måtte den igennem en større Make-Over. Malingen måtte skrabes af døren så langt ned at det ikke længere sad løst eller var ujævnt. I realiteten betød det at vi skulle helt ned til den oprindelige grundmaling. Det tog tid at komme igennem de mange lag og spartlingen af huller, hak og revner efterfølgende tog næsten endnu længere tid. Men da først den endelige blå maling var påført var det en helt anden dør at se på. Så smuk. Prikken over i’et: Nye greb og et dørskilt som jeg havde haft liggende i en år-række, købt hjem fra en vintage shop. Nu kom den endelig til sin ret.
