forvandling ag en gang

Så lykkedes det endelig at kunne poste indlægget om vores helt store Make-Over af mellemgangen. Endelig fik den gamle dame (læs: huset) en masse kærlighed og hun stråler som hun har fortjent at gøre det, det kære gamle liv. Som billederne også vil afsløre så har tiden ikke været sød ved vores skønne gamle “Bakkehus”. Hun har været forsømt og mishandlet i tidens løb og selvom hendes mure byder på charme og varme så bærer de også præg af slid og forsømmelse. Da vi første gang så hende var vi på forhånd blevet advaret om at hun var en træt gammel dame. Alle der før havde været ude at se på hende var drejet om på hælen og var gået deres vej før de rigtigt var nået indenfor. Allerede første gang vi så hende så vi den sjæl og det potentiale der lå bag de skæve paneler, de slidte gulvtæpper og det ramponerede træværk. Vi var sikre på at hun i vores hænder kunne komme til at skinne igen som i gamle dage. Tiden er gået, jeg har været hårdt ramt af sygdom som desværre har begrænset både idéer og udfoldelser i lange perioder, men nu er vi endelig i mål med vores nye fantastiske gang. Nænsom renoveret med respekt for den gamle dame.

Jeg har valgt at gøre indlægget mere overskueligt ved at opdele de forskellige elementer af projektet. De er nemme at gå til længere nede på siden, du vælger blot det punkt du ønsker at læse mere om og se mere af og klikker på det. Men nu vil jeg lade forvandlingen tale lidt for sig selv i de følgende Før/Efter billeder.

FØREFTEREr hun ikke bare smuk nu? Askepot er klar til sit bal. Vi har nydt at forvandle hendes indre og vi håber at I vil læse med, se massevis af før/efter billeder og måske endda blive inspireret til selv at gå i gang.

Du kan læse meget mere her:

 

Husk at du også kan følge mig på Facebook og se mange flere skønne billeder .. det kan du gøre ved at trykke  LIGE HER